Afspille podcasts
Podcasts er gratis udsendelser, der kan hentes fra iTunes Store. Podcasts er organiseret i
udsendelser, episoder i udsendelser og kapitler i episoderne. Hvis du afbryder en
podcast og vender tilbage til den senere, afspilles den fra det sted, hvor du afbrød den.
Du afspiller en podcast på følgende måde:
1
Vælg Podcasts fra hovedmenuen, og vælg en udsendelse.
Udsendelserne vises i omvendt kronologisk rækkefølge, så du kan afspille den nyeste
først. Der vises en blå prik ud for udsendelser og episoder, som du ikke har afspillet
endnu.
2
Vælg en episode for at afspille den.
Med lydpodcasts viser skærmen Spiller nu oplysninger om udsendelsen, episoden og
datoen sammen med forbrugt og resterende tid. Tryk på knappen i midten for at vise
spillelinjen, vurderinger med stjerner og andre oplysninger om podcasten. Med
videopodcasts styrer du afspilningen ligesom med andre videoer.
Hvis den podcast, du lytter til, er inddelt i kapitler, kan du hoppe til det næste kapitel
eller til begyndelsen af det aktuelle kapitel ved at trykke på Næste/spol frem.
Hvis en podcast inkluderer billeder, vises de også. Podcastbilleder kan ændres under en
episode.
Du kan få flere oplysninger om podcasts, hvis du åbner iTunes og vælger Hjælp >
iTunes-hjælp. Søg derpå efter “podcasts”.