iPod classic - Synkronisere musik automatisk

background image

Synkronisere musik automatisk

iPod classic er som standard indstillet til automatisk at synkronisere alle sange og
spillelister, når du slutter den til computeren. Det er den nemmeste måde at føje musik
til iPod classic på. Du slutter bare iPod classic til computeren, lader sange, lydbøger og
andre emner blive overført automatisk, afmonterer den og går. Hvis du har føjet sange
til iTunes siden sidste gang, du tilsluttede iPod classic, overføres de til iPod classic. Hvis
du har slettet sange fra iTunes, slettes de fra iPod classic.

Du synkroniserer musik til iPod classic på følgende måde:

m

Slut iPod classic til computeren. Hvis iPod classic er indstillet til at synkronisere
automatisk, starter opdateringen.

Vigtigt:

hvis du slutter iPod classic til en computer, som den ikke er synkroniseret med,

bliver du spurgt, om du vil synkronisere sange automatisk. Hvis du accepterer, bliver
alle sange, lydbøger og andre emner slettet fra iPod classic og erstattet af sange og
andre emner fra den pågældende computer.

Når musikken synkroniseres fra computeren til iPod classic, viser iTunes status for
opdateringen, og der vises et synkroniseringssymbol ud for iPod classic på listen med
enheder.

background image

Kapitel 2

Indstille iPod classic

23

Når opdateringen er færdig, vises meddelelsen “iPod er synkroniseret” i iTunes. En linje
nederst i iTunes-vinduet viser, hvor megen diskplads der bruges af forskellige typer
indhold.

Hvis der ikke er plads til al din musik på iPod classic, kan du indstille iTunes til kun at
synkronisere valgte sange og spillelister. Herefter synkroniseres kun de sange og
spillelister, som du vælger, med iPod classic.